Århundredets Festival 2012

Århundredets Festival 2012 tog publikum med på en rejse tilbage til 1700-tallet. De store opdagelsesrejsendes tid, hvor videnskabsmænd opmålte verden og dissekerede kroppen. Hvor kongen var enevældig, danske købmænd tjente formuer på slavehandel og europæiske oplysningsideer blev diskuteret i private saloner.

1700-tallet
Med titlen ’Opdagelser, pøbel og pudderparykker’ fortalte festivalen om kontrasternes århundrede. Et århundrede hvor det eventyrlystne og ekstravagante stod side om side med det grumme og brutale. Et århundrede i spænd mellem det lokale og det globale, mellem pudderparykken og gadens pøbel. En tid hvor blikket var vendt mod verden, og verden strømmede ind over Danmarks grænser. 
Årets festival program bød med 150 arrangementer på 39 forskellige scener på alt fra storslået maskebal, Historiske Talkshows og forskerdebatter til erotiske saloner, koncerter, middage og byvandringer. Festivalen præsenterede historien om 1700-tallet med fem temaer 'Dannelse, bondeliv, og salonkultur', 'Iscenesættelse, vold og enevælde', 'Lyst, straf og maskerade', 'Kulturmøder, slaveri og kineserier' og 'Videnskab, dissektion og farefuld færd'. I hvert tema lurede en fortælling om 1700-tallet på godt og ondt.

Program
Se programmet her

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.