De store ideers aften

Pladsen var trang i indgangen til Matematisk Institut, da 600 nysgerrige mennesker trodsede kulden til fordel for en aften i ideernes tegn. Folkeuniversitetets åbningsarrangement bød på seks skarpe smagsprøver fra Aarhus Universitetsforlags udgivelse ’50 ideer der ændrede verden’. I auditorierne stod denne aften tre lektorer, en prodekan, en højskoleforstander og en filosof klar til at præsentere ideerne på blot en halv time.

Arrangementet gav mulighed for indblik i ideer som skønhed, kærlighed, terrorisme, dannelse, køn og ondskab. Alle foredrag blev holdt tre gange i løbet af aftenen. Det gav de mange fremmødte muligheden for aktivt selv at beslutte, hvilke tre idéer netop de ville høre mere om. Beslutninger der skabte både begejstring og splittelse. 

Klokken 19 havde de mange fremmødte fordelt sig i de seks auditorier – forelæsningerne kunne nu begynde.    

Uendeligt smukt og uendeligt trist

Trådte man ind i lokalet, der var mærket ’Skønhed’, blev man mødt af forfatteren og filosoffen, Jørgen Dehs. Der gik ikke lang tid før det lille auditorium var fyldt af mennesker, som spændt snakkede om deres forventninger til aftenens arrangement og foredraget, der skulle til at begynde.

Jørgen Dehs nåede vidt omkring på den halve time i form af en historisk gennemgang af begrebet om skønhed. Han præsenterede tilhørerne for alt lige fra Platons klassiske forståelse af skønhed til franske symmetriske haver.   

Et tema der fik stor opmærksomhed mod slutningen var forbindelsen mellem melankoli og skønhed. Med sit slideshow præsenterede han publikum for en lang række malerier, som nogle af de største malere i kunsthistorien stod bag. Alle havde de det til fælles, at motiverne havde en iboende melankoli. ’Det er jo uendeligt smukt og uendeligt trist’, som Jørgen Dehs selv udtrykte det. Han sluttede passende af, ved at vise årets pressefoto af Mads Nissen. Der blev nikket anerkendende af mange blandt publikum. ’Det er simpelthen så smukt’, lød det fra forreste række.   

Efter det første foredrag bød Folkeuniversitetet de mange deltagere på lidt sødt og varmt til ganen. Pausen gav mulighed for, at man over en kop kaffe eller the kunne udveksle oplevelser og anbefalinger. Rundt omkring kunne man også spotte mange, der sad og bladrede i deres nyerhvervede udgave af ’50 ideer der ændrede verden’, som blev solgt på aftenen.

Det hele og dannede menneske

Da pausen lakkede mod enden, hastede gæsterne til det næste foredrag. Der var særligt stor interesse for forstander ved Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus’ foredrag om ’Dannelse’. Allerede klokken 19:45 var lokalet helt fyldt, og mange måtte vende om og satse på en plads til næste og sidste foredragsrunde.

Thue Kjærhus indledte med at slå fast, at den dannelse han ville tale om ikke henviste til etikette, som hvordan man spiser korrekt ved middagsbordet. Den dannelse han talte om var den tyske Bildung, også kaldt nyhumanisme, og folkelighedsbegrebet hos Grundtvig. Fælles for dem begge er opgøret med den rationelle oplysningstænkning, samt at begge som de først talte om det hele menneske.  

Thue Kjærhus talte om emnet med en sådan interesse, at han helt glemte tiden. De fremmødte måtte til sidst afbryde ham, så de kunne nå at få en plads til deres sidste udvalgte foredrag.

Ondskabens modgift

Aftenens sidste foredragsrunde begyndte klokken 21. Her fandt mange vej til auditoriet, hvis dør var mærket ’Ondskab’. Her blev man mødt af Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi på Aarhus Universitet.

Han indledte med at slå fast, at så længe der er mennesker så er der ondskab. Tonen var dermed lagt, og spørgsmålet om hvorfor mennesket er ondt kom i fokus. Med udgangspunkt i Immanuel Kant blev pointen, at mennesket er ondt, fordi det er frit. Frit til at forandre sig. I modsætning til dyret, der er underlagt dets natur. Ondskaben er frihedens pris.   

Anders Moe Rasmussen talte med en ironisk lethed, som tog tyngden fra det ellers dystre emne. Dette viste sig at være en vigtig pointe. Han afsluttede nemlig med at tale om, hvordan vi så skal forholde os til ondskab. Svaret var opløftende. ’Men hvad kan man så gøre ved ondskab? Man kan grine af den’, sagde han med et smil, der smittede af på publikum. ’Satire, latter, ironi og humor – det er sådan vi skal forholde os til ondskab. Det er den modgift vi har. Tak for i aften’, sluttede han. 

Da klokken blev 21:30, var idéerne en tredje og sidste gang blevet fremlagt. De sidste gik mod bogstanden, i håb om at kunne nå at købe deres egent eksemplar af ’50 idéer der ændrede verden’. Nogle måtte undvære et eksemplar, da der var udsolgt, men de kunne dog stadig gå hjem tre idéer rigere. 

Af Simone Hedevang Olesen

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.