Den aften penge blev interessante

Da vi som publikum ankommer til den store Danske Bank i Kannikegade, bliver vi ledt ind gennem hvad man må formode er personaleindgangen, hvorefter der nærmest står en medarbejder på hvert hjørne i den kæmpemæssige bygning og peger en videre. Så skal man henover et rum, så skal man op af en trappe, så skal man dreje til højre eller venstre…

Bygningen er enorm, nærmest labyrintisk. Endelig når vi et overdådigt bestyrelsesrum med vinrøde vægge, PH’s kogler i bronze, marmorsøjler og en stor marmorpejs. Hele bygningen er helt vildt varm, og ligeledes dette rum. Heldigvis får vi uddelt koldt vand ved indgangen, og der er stillet et fint traktement op til pausen.

Publikum domineres af middelaldrende mænd og kvinder i pænt tøj, ca. 5 unge mennesker er dog til stede (udover mig) - de er alle mænd. Det er bankrådssalen vi sidder i. Her skal vi først høre en gennemgang af 1800-tallet set fra en økonoms synsvinkel, derefter vil direktøren for banken, Michael Thunbo, føre os gennem bankens historie, og slutteligt vil lektor Ib Ravn gøre os klogere på begrebet pengedannelse.

Historie, en marmorkælder og masser af 
Professor i Jura Christian Bjørnskov laver flere nedslag i 1800-tallet, der kan forklare os, hvorfor det både nåede at gå helt skidt, men faktisk også helt godt for Danmarks økonomi. Århundredet startede ud med krise og bankerot og var præget af både tabt krig, op til flere landbrugs- og fiskerikriser, samt indførelsen af en ny valuta, da man i 1875 vælger at forandre Rigsdaleren til Kronen. Men 1800-tallet er også det århundrede, hvor nationalbanken hævder sin uafhæninghed fra staten.

I kølvandet på alt dette – både kriser og succeser - kommer grundloven i 1849, da der bliver et større og større behov for nogle klare regler om, hvordan riget og samfundet skal forvaltes. Bjørnskov kryder sit foredrag med en række pudsige facts, for eksempel at levestandarden i  1800-tallets Danmark svarer til den nuværende i et land som Mali.

I næste akt går direktør Michael Thunbo på scenen for at fortælle om bankens historie. Han har fundet en masse gamle ting frem fra kælderen  - blandt andet gamle billeder, der sirligt er lagt frem nede i bankens store rum i stueetagen, og som man går rundt i det rum også, lægger man mærke til bygherrernes foretrukne materiale; som direktøren siger:

- De var meget glade for marmor.

Bygningen er fra 1887, banken startede oprindeligt omme i Rosengade, og har også ligget på Store Torv, inden den endte her i Kannikegade. I 1929 havde man indset, at der ikke var plads nok, så man købte sig ind i de omkringliggende ejendomme, og det resulterede altså i denne overdådige kolos af en bygning, der nu huser Danske Bank i Aarhus.

Bankboks a la Olsenbanden
Vi kommer også ind på direktørens kontor, samt nabokontoret, der begge er fra dengang. Det bevidner marmorpanelerne og pejsene. Bemærkelsesværdigt er det også, at alle kontorer er udstyret med mindst 2 Ph-lamper af den ene eller anden art, samt et stort udvalg af original kunst – meget af det dansk.

Så går turen ned i mamor-kælderen. Et spændende sted, hvor den store gamle bankboks er, og hvor der ellers er indrettet drengerøvsagtigt efter bedste evne - til fritiden i pauserne, må man formode.

Bankboksen er som taget ud af en Olsen Banden-fantasi og indeholder masser af tunge jernlåger, kasser, marmor, hemmelige rum og inde midt i det hele har de arrangeret en omgang flyttekasser fyldt med gamle bankbøger vi kan kigge i. Nogle så medtager at de næsten forstøver mellem ens fingre.

Opgøret med banksystemet
Det er Ib Ravns tur til at fortælle og belære efter en pause med forfriskninger. Han har udstyret alle stolene med 5 dobbeltsiders udprint af det powerpoint-show han også kører på skærmen. Emnet er for ham ”Penge og Pengedannelse” - hvor kommer penge fra, når vi taler om at de bliver skabt?

Helt kort kan det svares: fra bankerne! Det er dem, der skaber usynlige penge, altså penge der ikke findes, men som vi godt kan låne og forgælde os på. Meget pædagogisk og med en livlig fortællestil og humor fører han os gennem begrebet penge og fortæller, hvorfor han synes det burde fylde mere i lærebøgerne, end det faktisk gør. 

Han mener nok, at vi vil blive forundret, og det er da også vældigt alternativt, hvis man er tilbøjelig til at synes at det penge-system der er nu, er det bedste vi kan forestille os.

Alternative metoder
Ib Ravn er ph.d. og lektor på institut for uddannelse og pædagogik på Århus universitet, og efter finanskrisen begyndte han at undersøge og forske i begrebet penge, selv om han hverken var økonom eller på anden måde tal-proffesionel.

Som vi bevæger os gennem slides og teorier, der bliver mere og mere alternative for de økonomi-interesserede og bankfolk rundt omkring i lokalet, kan man ane flere rynkede bryn, mumlen, fnys og stille protester. Hovedbudskabet fra Ravn synes at være, at penge skal have en større plads i den økonomiske videnskab, og at der findes alternative metoder, som dog selvfølgelig heller ikke er uden problemer.

Jeg blev faktisk forundret og overrasket efter denne tur i Danske Bank. Ikke kun på grund af Ib Ravns mageløse opsang til systemet, men også over bygningen, de gamle visioner, overdådigheden og ved at opleve, at selv en som jeg der er nærmest talblind og ikke synes kapitalisme er særlig interessant, kan synes at den økonomiske historie i Danmark er fængende og dragende.

Af Cecilia Dybris Marini - en af festivalens frivillige reportere. 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.