Det begyndte med Gods død

En mand går ned ad Strøget. Han har ikke bare en buket blomster i favnen. Det er roser. Mørkerøde og med lange stilke.

Du gør ligesom alle de andre, han møder. Ser fra buketten og op på hans ansigt og tilbage igen, for synet af en mand med så flotte roser rummer altid en historie, og den handler aldrig om faster Odas 75-årsdag. Men hvem skal så have de roser? En ny kæreste? Fruen på bryllupsdagen? Eller er de en undskyldning? »Røde roser er jo egentlig bare en overbygning på parringsritualet. Det svarer til påfuglehannen, der gør kur med halen i dyrenes verden,« siger Katrine Frøkjær Baunvig, der er forsker ved Aarhus Universitets Grundtvigcenter og som har studeret begrebet romantik i flere sammenhænge.

Populærkulturen er rig på definitioner på romantik. Der er roserne og der er slentreturen langs brændingen, mens solen går ned. Der er den eneste ene, hvis ansigt oplyses af stearinlyset på bordet i mellem jer, og der er følelsen af at gå under samme paraply og være lykkelig. Der er gyldne ringe overrakt ved en skovsø og der er jeres sang.

Eller tag bare Katrine Frøkjær Baunvigs egen favorit. Det halvgemte træ i Riis Skov, hvor utallige pars initialer er ridset ind i barken. På en gang en hemmelig og fuldt eksponeret erklæring. Eller broen i Paris, Pont des Arts, der efter den kun syv år lange tradition, hvor forelskede par monterer en hængelås på gelænderet og smider nøglen væk som et symbol på evig kærlighed, nu er ved at bukke under for vægten af 700.000 hængelåse.

 

Individet kom i fokus
Alt sammen har det rod i det samme idéhistoriske tankegods, der udspringer i tiden omkring år 1800. Friheds-og oplysningstanken havde allerede sat fokus på individet, og med den franske revolution bliver der vendt op og ned på den hidtidige samfundsorden.

Autoriteterne skifter, kirken mister magt og Gud erklæres for død. Folk holder op med at gå i kirke - også i Danmark. I dag kan vi måske også have en oplevelse af, at alting flyder og at man selv skal sammensætte sin identitet, men det samme sker i slutningen af 1700-tallet. Først blandt eliten selvfølgelig, men følelsen er, at alt er blevet kastet op i luften -også fællesskaberne.

Bønderne sættes fri, og begynder at få rettigheder, men får samtidig dårligere kår. Med den franske revolution er det moderniteten, der bryder frem, og den fører til romantikken i idéhistorisk forstand.

– Min påstand er, at det er her den intuitive forestilling om romantik grundlægges som ideen om den totale hengivelse, siger Katrine Frøkjær Baunvig og det under bygger hun både i sit bidrag til Aarhus Universitetsforlags serie ’Tænkepauser’, og når hun medvirker i Århundredets Festivals arrangement Panorama Live Magazine i Studenterhus Aarhus søndag 8. marts.

Hundrede procent hengivelse Romantikken opstår som en elitær tankestrømning blandt en kreds af unge filosoffer i byen Jena i det østlige Tyskland - med Hegel som den mest kendte. De indleder en dyrkelse af individet i stedet for af religionen og finder sig selv ved at dedikere sig 100 procent til én sag, nemlig ideen om mennesket, fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

De læser om 1200-tallets trubadurer, og finder stor inspiration i trubadurernes tragiske og længselsfyldte kærlighedskvad, hvor målet for de unge mænds lidenskab altid allerede er gift med en anden og dermed uopnåelig. At det må forblive en uopfyldt, platonisk kærlighed understreger netop graden af hengivenhed -for det hele ses jo trods alt stadig fra mandens vinkel.

Men hey, er der ikke lidt langt fra over 200 år gamle, tyske filosoffer til vores hverdag anno 2015? Nej, når Katrine Frøkjær Baunvig holder sig til, at kernen i romantikken er den totale hengivenhed, så kan hun trække en klar linje frem til vores hverdag:

– Den selvrealisering, som vi i dag ser en klar tendens til i middelklassen, er en arv fra romantikken. Nogle lægger nærmest en meget professionel plan for deres liv. De må kun blive på den samme arbejdsplads i syv år. De træner sig op til et maraton, og når de har gennemført det, så tager de fat på en ironman eller begynder at løbe barfodsløb. Hele den investering af tid og ressourcer er lig med romantikkens ideal om hengivenhed, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

– Men i de tilfælde er der jo primært tale om hengivenhed over for sig selv? Katrine Frøkjær Baunvig nikker. Det er velstanden, der tillader det, for igen er der tale om et nyt fænomen blandt en lille privilegeret del af befolkningen, understreger hun.

– Pointen er, at hele nutidens selvrealiseringsbølge er arv fra romantikken. Både barfodsløb og vores interesse for lilla gulerødder, spelt og emmermel, hvor mange nok vil genkende sig selv - eller genkende nogen, de kender, tilføjer hun.

Frihed til at dyrke en sag Spelt, maraton og selvrealisering? Ja, det er svært ikke at blive en smule nedslået på romantikkens vegne.

Især da Katrine Frøkjær Baunvig fortsætter med at forklare, at både nationalromantikken og siden 1900-tallets totalitære ismer fra nazismen til kommunismen og stalinismen også har rod i romantikkens idé om den totale hengivenhed. Ja, selv Anders Behring Breivik hænger på en af de yderste, forvitrede grene i romantikkens træ.

– For mig er det slående, at noget så vidt forskelligt har rod i det samme ideal om, at individet er frit og derfor selv kan dyrke en sag, siger Katrine Frøkjær Baunvig, og vender endelig tilbage til det, vi i hverdagen forbinder med romantik, nemlig kærligheden i parforholdet og måske især den blændende og på en gang fantastiske og forfærdelige forelskelse.

Til gengæld er hverdagens kærlighedsforhold et fuldstændigt håbløst materiale sådan rent fortælleteknisk.

Ingen orker at høre om det videre forløb, når først hoved personerne er nået frem til en fælles forståelse om, at det fra nu af skal være de to. Eller som Katrine Frøkjær Baunvig siger:

– Romantikken kan ikke have noget med snavsede bleer at gøre, men selve den romantiske kærlighed står virkelig stærkt. Den er fundamentet under parforholdet. Derfor giver nutidens bryllupper også god mening. De fortæller, hvem man er som par. De er en varetagelse af den romantiske kærlighed, og i dag findes der ikke stærke repræsentanter for andre typer kærlighed end den romantiske. Det hænger både sammen med individets selvstændighed, men også med kvindernes frigørelse, der sætter hende i stand til at forsørge sig selv.

Dermed er menneskeheden i i hvert fald dele af verden kommet et godt stykke vej siden den engelske forfatter Jane Austen i sin roman fra 1813 ' Stolthed og fordom' markedsførte en pointe om, at ægteskabet må hvile på følelser mellem parterne, og at det er hykleri at gifte sig alene for pengenes skyld.

Nye måder at være par på En selvfølge i dag, men et kontroversielt synspunkt i Austens tid, hvor kvinders primære forsørgelsesmulighed var enten at blive gift - med eller uden kærlighed - eller at blive tjenende ånd i en anden husstand.

Dermed bliver ægte skabet en arena for den romantiske kærlighed, siger Katrine Frøkjær Baunvig. Og - ikke mindst i nutiden - også en arena for de konflikter, der uvægerligt følger med det store fokus på egen selv udfoldelse, for med den følger typisk mindre kompromisvillighed med flere skilsmisser som det uundgåelige resultat.

Medmindre parrene følger den tendens, som Katrine Frøkjær Baunvig, nu også har set vinde frem, nemlig ' couples living apart together' altså par, der bor hver for sig. Igen er der kun tale om et fåtal blandt eliten, men stadig nok til, at hun vil kalde det en tendens.

De skummer de gode stunder, slipper for konflikterne om hverdagsbøvlet og kan bedre indrette sig med de børn, der måske indgår i sammenhængen på forskellig vis og hengive sig skiftevis til børnene, til partneren og ind i mellem også til sig selv.

Igen en realisering og fokusering af sit eget liv og dermed helt i tråd med romantikken, der tog form i kølvandet på den franske revolution i 1789.

 

På programmet

Panorama Live Magazine
Folkeuniversitetet og Aarhus Panorama runder Århundredets Festival af med et stort afslutningsshow i Stakladen i Studenterhus Aarhus - 'Panorama Live Magazine'.

Som navnet antyder, er showet bygget op som et magasin, hvor forskere, forfattere, tegnere og musikere træder på scenen med oplæg og musikalske indslag og vækker artikler, anmeldelser, læserbreve og en leder til live på de skrå brædder.

De to vanebrydere Thomas VovemoD Lütken og Jonas ’Pindhund’ Hallberg guider publikum igennem magasinets sider.

Undervejs kan publikum opleve Jesper Sørensen og blive klogere på sorte katte og lottokuponer i artiklen ’Amuletter, berøring og heldige numre: Magi i en moderne verden’.

Blandt de øvrige medvirkende er arkæolog og modtager af DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen Jeanette Varberg, der giver et historisk perspektiv på menneskets evne til at overvinde modgang, og filosof Carsten Fogh Nielsen, der fortæller om kappeklædte helte og menneskelige dyder.

 

Af Kirsten Thorndahl
Foto: Martin Dam Kristensen

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.