Dramatiserede forelæsninger på Godsbanen

En litterat, en filosof og en historiker gav søndag en trianguleret gennemgang af 1800-tallet, med hvad der vel kan kaldes for eksperimenterende teater af den sagligt-informative slags. Gulvet på Godsbanens Åbne Scene var blevet belagt med bark og installeret med jerngitre og lysstave, som de tre foredragende bevægede sig rundt imellem.

Med dem kunne publikum bevæge sig med dem ind i 1800-tallets vigtigste litterære tendenser, filosofiske tanker og historiske begivenheder. Det var en bevægelse, som med en dramatiseret audiovisuel opsætning var ganske usædvanlig og for mange et temmelig nyt og ukendt fænomen.

- Det er jo en iscenesættelse af viden, som man er nok ikke er så berøringsangst overfor, som man var engang, artikulerede en kvindelig tilskuer.

Og således kunne de fremmødte opleve historiker Bertel Nygaard sidde på hug i en sø af bark og berette om jernbanens indtog i Danmark og om den første strækning mellem  Roskilde og København i 1847, mens røgmaskiner indhyldede ham og lokalet i en tyk teateroplyst sky af røg.

- Ja, sådan holder de nok ikke forelæsninger på universitetet, tilføjede hun, da teatermørket lettede.

Mellem stroboskoplys og læring
Om man må give kvinden ret i den indlysende sjældenhed, at man i samme forestilling kan høre Jakob Ladegaard fortælle om de ulige kår mellem kønnene i 1800-tallet og blive optisk bombarderet med en salve af stroboskoplys.

- Hvis 1800-tallet er en rejse, så foregår den ifølge Olivia Levison i et tog, hvor alle pladser er reserverede til manden. Kvinder har ikke på samme måde som mænd muligheden for at drage ud og prøve deres kræfter af og forme sig i mødet med den vide verden.

Denne særlige sammensætning af elementer var for flere af gæsterne omdrejningspunktet for samtale. I Godsbanens foyer reflekterede en gruppe nu forhenværende tilskuere over den usædvanlige synergi, som opstod i mødet mellem scenekunst og didaktik.

- Jeg synes, det åbner op for nogle spændende ting, der var nogle flotte billeder, og jeg synes, det var fedt, at de legede med det her. Der er noget i det felt, der mødes.

Mødet i feltet mellem scenekunsten og didaktiken foregik på et meget nutidigt lydtæppe, der endte forestillingen med at gå ned med en lige dele syret og interessant diskantisk synthesizer akkompagnerende Bertel Nygaards forsigtige bud på den vigtigste lektie fra 1800-tallet.

- 1800-tallet gav os forventningen om forandring og alle de forhåbninger fremskridt og frygteligheder som fulgte med, men 1800 tallets mennesker begyndte også at ane, at al den stadige forandring kunne blive triviel, at den kunne føre til mere af det samme. Nogle gange må vi bryde med den stadige forandring for at skabe en virkelig forandring til det bedre, måske er det 1800-tallets vigtigste arv til os.

Medvirkende: Historiker Bertel Nygaard, litterat Jakob Ladegaard og filosof Anders Fogh Jensen 
Iscenesættelse, scenografi og lysdesign: Jon R. Skulberg
Idé og koncept: Trine Bang, Århundredets Festival, Folkeuniversitetet
Komponist: Kristian Hverring
Dramaturgi: Astrid Hansen Holm

Af Anders Nicolás Skeel fra festivalens reporterhold. 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.