En mirakuløs katastrofe

Natten til den 14. januar 1814 måtte Frederik 6. efter syv års krig bide i støvet og afstå sit nordiske arverige, Norge, efter 434 års sameksistens. Men hvad var det egentlig, der skete – og hvilken betydningen fik skilsmissen fra Norge for Danmark og hele det nordiske værdifællesskab? Det var flere end 300 mennesker mødt op for at få svar på i Stakladen på Aarhus Universitet.

Med en skarp Niels Krause-Kjær som vært fik publikum indblik i et begivenhedsrigt år set gennem henholdsvis danske og norske briller. For det år som postdoc i nordens historie Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet beskrev som en langt større katastrofe end nederlaget i 1864, betegnes i Norge som mirakelåret, berettede historieforsker Morten Nordhagen Ottosen fra Universitetet i Oslo.

En del af en landsdækkende fejring
Torsdagens store arrangement i Stakladen er et af fyrtårnene i forårets store 1814-fejring. En fejring, der involverer flere end 50 arrangementer over hele landet i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Folketinget, og som historisk passer perfekt ind i Århundredets Festival.

At der i det hele taget blev tale om en fejring af det begivenhedsrige år skyldes Bertel Haarder(V) og Mogens Lykketoft(S), der i modsætning til flere af kollegerne på Christiansborg mente det var helt utænkeligt at forbigå 1814 i tavshed. Det fortalte Bertel Haarder selv, da han fik ordet, efter de to forskere havde fremlagt deres viden.

I løbet af det oplæg den garvede venstrepolitiker selv kaldte for 'refleksioner', blev det hurtigt tydeligt, at Bertel Haarders drøm er et samlet Norden. I løbet af historien har der været flere muligheder for at skabe en stærk fælles front, lod han publikum forstå, men indtil nu er det som bekendt ikke blevet til noget. Og det ærgrede Bertel Haarder i så høj grad, at arrangementets vært, Niels Krause Kjær, følte sig inspireret til at fortælle en joke.

Bertel som bluessanger
- Man siger jo, at der skal syv bluessangere til at skifte en pære. En til at skifte den og seks til at synge om, hvor meget bedre den gamle var. Hænger du ikke også lidt fast i fortiden, Bertel Haarder?

Grin og latter fyldte det store rum, men joken prellede helt af på den erfarne politiker, der fortsatte i samme spor indtil pausen.  Efter et tag-selv-bord af kaffe, te, kage og frugt bidrog historieprofessor Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School med nye perspektiver på året 1814, før publikum blev sluppet løs i en kvalificeret debat på en særdeles oplyst baggrund.

Af Maria Fly Vilsbøll

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.