Festivalmedarbejder søges!

Løntilskudsstilling på Folkeuniversitetet

Vi søger en skarp, selvstændig og kreativ kollega, der skal være med til at udvikle og afvikle Århundredets Festival med temaet EKSISTENS 5.-8. marts 2015. Du får ansvar for udvikling af program til og iscenesættelse af festivalens åbningsfest. Du skal derfor have et kreativt blik og erfaring med koordinering af større events. Du skal holde tusind bolde i luften, være kontaktperson for samarbejdspartnere og stå for orden i detaljerne. Har du tidligere arbejdet med grafisk design og kan løse mindre grafiske opgaver, er det et ekstra plus. Gode kommunikationsegenskaber på tale og i skrift er et must.

Århundredets Festival er en vidensfestival i og omkring Aarhus. På tværs af byens scener præsenterer festivalen forskere, kunstnere, forfattere og musikere side om side til intelligente arrangementer, der sætter historien under lup og nutiden til debat. Folkeuniversitetet er sekretariat og idékontor bag festivalen, der præsenteres i tæt samarbejde med Aarhus Universitetet samt byens kulturinstitutioner og kreative ildsjæle.

Århundredets Festival løb sidste gang af stablen i marts 2014 og satte i løbet af ti dage spot på 1800-tallet med omkring 500 arrangementer, 100 samarbejdspartnere, 45.000 publikummer og 350 artikler/indslag bragt i lokale og landsdækkende medier.

Arbejdsopgaver
Udvikle indhold og scenografi til festivalens åbningsfest
Researche og omsætte viden til unikke festivalarrangementer
Koordinere festivalen sammen med det øvrige sekretariat
Fungere som vært/værtinde for arrangementer under festivalens afvikling
Evt. mindre grafiske opgaver til tryk og web

 

Ansættelsesvilkår: stillingen er en løntilskudsstilling
Ansøgningsfrist: mandag den 22. september 2014 kl. 12.00 
Samtaler: torsdag den 25. september 2014
Jobstart: onsdag den 1. oktober 2014

Send ansøgning og CV til mail sfj@fuau.dk. For spørgsmål skriv til Sofie Frøkjær Justesen på sfj@fuau.dk.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.