Filmens fødsel

Her på Århundredets Festivals sidste dag sidder vi en halvfyldt biografsal i den smukke og karismatiske biograf Øst for Paradis. Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab på Århus Universitet og chefredaktør ved 16:9, skal guide os gennem nogle af de helt store personligheder og begivenheder, der står bag filmens historie.

Mange vil nok tænke, at film hører 1900-tallet til, men mange af ideerne og forstadierne til de store ting, der skete med filmen, blev lagt i 1800-tallet.

Man ser mange forstadier til filmen i midten af 1800-tallet. Opfindelser, maskiner og tegninger, der prøver at få still-billeder til at bevæge sig hurtigt og overbevisende nok til at give oplevelsen af levende billeder. Men det er først i slutningen af 1890erne man får noget, der rigtig ligner det, vi kender som film. Da man i første omgang opfandt levende billeder var det mest for at studere fx kroppens anatomi – man havde slet ikke i tankerne, at det senere skulle kunne blive til underholdning.

Kampen om at være først
Den allerførste film kom måske i 1888, fremstillet af Louis Le Prince, der var fotograf og maler. Det er diskutabelt, fordi mange andre pionerer og opfindere i tiden omkring 1888 ville tage æren for at være filmens fader, blandt andre Thomas Edison.

Kun Louis' kone og søn kunne efter hans død hævde hans ære ud fra en ca to sekunder lang optagelse. En film ved navn 'Roundhay Garden Scene'. Louis dør i 1890 og mange konspiratorer hævder efterfølgende, at det faktisk er Edison, der har sendt en lejemorder efter ham, før Le Prince var på vej til USA for at vise dem verdens første film.

Og netop Thomas Edison og hans makker William Dickinson kan tage æren for verdens første kommercielle filmvisning i deres kinetoskop-salon. Man kunne kun se filmen en person ad gangen ved at kigge ind i et dertil bygget apparat. Dette sker omkring starten af 1890'erne.

I 1892 så animationsfilmen dagens lys, skabt af Emile Reynaud. Han opfinder en kæmpe maskine til at få tegnet baggrund og tegnede små figurer til at kunne køre ovenpå hinanden til et billede, men han går senere bankerot. Det krævede simpelthen for mange ressourcer at lave en animeret film dengang; Alt var håndtegnet, farvet og sat i værk af ham selv.

Det er sjovt nok først efter pausen i foredraget denne søndag, at vi når til at høre om brødrene Lumiére. Sjovt fordi det oftest er dem der er iscenesat som filmens fædre. De var da også dem der lavede den første filmvisning for et betalende publikum. Det kostede 1 franc at komme ind og se deres 10 korte film. Der kom 35 mennesker, dette var i 1895. Alle filmene havde et dokumentarisk præg og var altså en gengivelse af virkeligheden. Brødrene var også vigtige for filmhistorien, fordi de havde bygget et genialt kamera, der både kunne optage, fremkalde og vise film.

Den tidligste filmhistorie har to spor; det dokumentariske og virkelighedsgengivende, og den fantasifulde og eksperimenterende fiktive fortælling. Samlet for disse to retninger, som faktisk også at finde den dag i dag, er at begge ting er attraktive at se på film.

Historien fortsætter udover 1800-tallet
I starten af 1900-tallet sker der virkelig mange ting med filmens verden. Man starter allerede tidligt med at eksperimentere med tonefilm og farvefilm. Det der også tager tid, er det kæmpe problem det er at få vist film for et større publikum. Det var noget, man bøvlede med helt op i starten af 1900-tallet.

Jakob Isak Nielsen ville gerne til slut selv fremhæve perioden 1905 til 1906 som en rigtig spændende tid, da man her indser, at man ikke kan vente på at hændelser skal ske, så man kan filme dem, men at man netop finder på at lave fiktive historier, eller at få skuespillere til at spille personer, man vil have sin film til at handle om.

Filmens fødsel har været hård og besværlig, men også virkelig spændende. Og jeg kan kun anbefale at få ledt efter nogle af de nænte navne og film på internettet, de skulle efter sigende alle ligge derude. Det er et sjovt indblik i hvor svært og banebrydende det må have været at lave bare få sekunders film.

Af Cecilia Dybris Marini fra festivalens reporterhold 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.