Flamenco i Auktionshuset 4/6

Kom til en fantastisk aften i det gamle Auktionshus i Mejlgade, hvor vi skyder sommeren i gang med intens flamenco på de skrå brædder og vin og tapas i gårdhaven. Vi har inviteret én af Spaniens allerstørste flamencoguitarister Eugenio Iglesias på scenen i selskab med nordens bedste flamencosangere Thierry Boisdon og Pepita Rohde. Koncerten 'Under sammen Måne' præsenterer denne aften en større konstellation med fire dansere, to sangere og to guitarister. Vi lover en festlig og smuk aften krydret med små flamenco-anekdoter og Fin de Fiesta. Aftenen er et unikt samarbejde mellem Turbinehallen, Flamencoteatret og Århundredets Festival.

Medvirkende
Flamencoguitar: Eugenio Iglesias 
Klassisk guitar: Thea Vesti Pedersen
Sang: Thierry Boisdon og Pepita Rhode
Dans: Kirstine Hastrup, Pepita Rhode, Maui Galan og Trine Bang

Under samme Måne
Sigøjneren Eugenio Iglesias er en af tidens mest autentiske og største flamencoguitarister. Han er vokset op i den berømte og berygtede bydel 'Las Tres Mil' uden for Sevilla, hvor mange af de største flamencokunstnere stammer fra. Stedet er det tætteste man kommer på et nutidigt arnested for flamencoen. Eugenio Iglesias' samarbejde med danseren Kirstine Hastrup og Flamencoteatret hylder, at flamencokulturen netop er blevet sat på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Sammen er de ved at skabe et internationalt flamencoprojekt i 'Las tres Mil'.

Tid: Onsdag den 4. juni kl. 19.30-22.00
Sted: Auktionshuset, Mejlgade 45, Aarhus
Pris: 250 kr.
Billetturbinehallen.dk
Arrangør: Turbinehallen, Flamencoteatret og Århundredets Festival

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.