Grænselandet mellem liv og død

AIAS-auditoriet på Aarhus Universitet summer af snak søndag eftermiddag inden eftermiddagens arrangement begynder. Auditoriet danner i dagens anledning ramme om de store spørgsmål om livet, døden og grænsen imellem dem. Tre forskellige forelæsere giver deres besyv med, når de i løbet af de næste par timer fortæller om, hvad død og liv er og hvilke behandlinger, lægerne kan sætte ind med, når livet skal reddes eller forlænges.

 Livets begyndelse

Fødselslæge Niels Uldbjerg åbner arrangementet med sit oplæg om, hvad der sker, når en fødsel starter alt, alt for tidligt. En normal graviditet varer omkring 40 uger, og Niels Uldbjerg fortæller, at næsten ingen børn, som fødes før uge 24 overlever i Danmark. Kun 40 procent af de børn, som fødes i uge 28, fødes raske, det vil sige at fødes uden at være døve eller blinde.

- Det er chokerende tal, ikke? Spørger Niels Uldbjerg ud i rummet. Han fortæller videre om den gradualistiske opfattelse af livet, som Uldbjerg illustrerer med en graf. En gradualistisk livsopfattelse betyder, at der er forskellige opfattelser af, hvornår livet er noget værd. Således rangerer idéen om et liv som mere eller mindre værdifuldt fra det fødte, men ikke-levedygtige barn til idéen om det ufødte barn som juridisk person. Opfattelserne af hvornår livet er værdifuldt, og hvornår det er acceptabelt at få foretaget en abort, er derfor meget varierede, ikke mindst på tværs af kulturer. Denne opfattelse er væsentlig for, hvornår og hvordan man behandler, når der opstår komplikationer under en graviditet. Niels Uldbjerg påpeger, at mange af de beslutninger man skal tage som fødselslæge ikke alene handler om etiske overvejelser, men mange gange også om faglige aspekter, idet man må tænke på, hvad der er bedst for barnet.

Hvornår er man død?

Den næste forelæser er ledende overlæge og hjertekirurg på Aarhus Universitetshospital, Lars Ilkjær. Han indleder sit oplæg med et spørgsmål til salen: - Hvornår er man død? Dette spørgsmål vil Lars Ilkjær forsøge at besvare i løbet den halve times taletid, han har til rådighed. Han fortæller, at det kan være vanskeligt som læge at definere en blodprop, mens døden er noget lettere at definere. Siden 1990 er døden i sundhedsloven blevet defineret som uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ophør af al hjernefunktion. At definere ophøret af åndedræt og hjertevirksomhed er enkelt, mens det er vanskeligere at erklære en patient hjernedød. Ilkjær fortæller, at det er en længere procedure, som kræver gentagelse og enighed mellem to læger. Som læge har man mange handlemuligheder, når en patient holder op med at trække vejret eller hjertet ikke længere slår. Ved hjælp af moderne teknologi kan kroppen fungere med kunstigt åndedræt og hjertevirksomhed. Ved ophør af hjernefunktionen forholder det sig anderledes.

- Der er ingen, som er erklæret døde efter de kriterier, der er for hjernedøde, som er vågnet op igen. Og det kommer aldrig til at ske, forklarer Lars Ilkjær. Man kan altså godt leve uden et funktionsdygtigt hjerte og åndedræt, men ikke uden en fungerende hjerne. Lars Ilkjær slutter således af med at svare på sit indledende spørgsmål:

- Hvornår er man død? Det er man, når hjernen er død, siger Lars Ilkjær.

Det værdifulde liv

Eftermiddagens sidste taler er Mickey Gjerris, som er lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. Han vil tale om forholdet mellem livet og døden, og ikke mindst hvilken rolle etik spiller i denne sammenhæng. Mickey Gjerris lægger ud med at fortælle, at de fleste mennesker ikke tænker meget over etik, fordi de har for travlt med at leve. Hvis der opstår situationer, som kalder på vores etik, handler vi ofte uden at tænke nærmere over det, særligt hvis vi ser et menneske i nød. – Der er alligevel situationer, hvor vi alle sammen bliver etikere, fortæller Gjerris. Dette gælder eksempelvis overvejelser om organdonation. Mennesker er etiske væsener, og følelserne er centrale for vores opfattelse af rigtigt og forkert.

- Men etik er andet end følelser. Det er refleksion over de følelser, vi har, fortæller Mickey. Det er særlige værdier, som ligger til grund for følelserne, og derfor må vi reflektere kritisk over disse følelser.

I livet er vi bundet til en række behov, som skal opfyldes, ikke mindst de basale behov som mad og drikke. Således hænger livet og døden uløseligt sammen, og Mickey Gjerris gør opmærksom på dette med et citat fra K.E. Løgstrup: - Liv er udskudt død. Mickey Gjerris stiller endvidere et retorisk spørgsmål:

- Hvornår har døden taget så meget af livet, at det ikke længere er værd at leve? Dette kan være meget individuelt, men Mickey mener at livet ofte har værdi, på trods af at døden gør sine indhug: Mennesker kan leve med meget mere og på mange flere måder end man forestiller sig. 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.