Kirurgiske monsterindgreb i Øst for Paradis

Øst for Paradis valgte på en almindelig hverdagsaften at trodse den spirende forårssol og inviterede i stedet indenfor til gys og gru. Temaet var monstrøsitet og medicinvidenskab i 1800-tallet. Omdrejningspunktet var den britiske forfatter Mary Shelleys tidløse klassiker 'Frankenstein', første gang udkommet i 1818 og netop genudgivet på forlaget Rosinante, og ikke mindst filmen af samme navn fra 1931, der afslutningsvis blev præsenteret på det store lærred i Sal A.

Inden selve filmfremvisningen blev publikum præsenteret for to oplæg, der skulle bidrage med yderligere perspektiv på filmen og ikke mindst den samtid, som den oprindelige roman skal forstås i forhold til. Jakob Bek-Thomsen, adjunkt på Idéhistorie på Århus Universitet, havde i det første oplæg særligt fokus på 1800-tallets kirurgi og medicinhistorie. Bek-Thomsen fortalte levende og detaljeret om datidens lægevidenskabelige paradigmeskifte, hvor overgangen fra den humorale medicin til et fokus på menneskets patologiske anatomi igangsatte en storvildtsjagt efter lig. Senere i historien blev det dog lovligt at donere sin egen døde krop til videnskaben, hvilket åbnede op for mere makabre historier:

- Mumificeringen af hans hoved gik frygteligt galt, så det skrumpede ind til håndboldstørrelse, fortalte Bek-Thomsen om en filosof, der i videnskabens navn gav sin døde krop til kirurger. Det endte med, at hans hoved blev brugt som fodbold blandt de lokale fattige.

Det sympatiske monster
'Frankenstein' handler ikke kun om overtroen og frygten for Oplysningstiden og rationalitetens muligheder i videnskaben, men også om frygten for at havne i fattigdommens åg, som blev forbundet med sygdom og smitte. Næste oplægsholder var Mathias Clasen, tilknyttet Engelsk på Århus Universitet, hvis foredrag var tættere forbundet til selve Mary Shelleys roman og den litterære engelske periode, bogen er et udspring af.

- 'Frankenstein' er en skrækromantisk gyser og et produkt af et mareridt, konkluderede Clasen.

Romantikken forsøgte at skabe et fantasifuldt alternativ til det forrige århundredes banebrydende tanker i Oplysningstiden. Det utrolige ved historien om Victor Frankenstein er, hvordan en snart 200 år gammel roman stadig kan holde sig relevant og fængende. Dette skal i høj grad tilskrives bogens figurer. Victor Frankenstein, skaberen af monstret, forsøger at lege Gud og overskrider videnskabens og menneskelighedens grænser for, hvad der er muligt. Et forsøg, der skal vise sig at give bagslag. Vigtigst er dog selvfølgelig monstret, denne mellemting mellem dyr og menneske vi som tilskuer ikke kan lade være med at have sympati for.

- Monstret vil have sex og venner - to fromme ønsker, men han får det aldrig, fastslår Clasen.

På den måde adskiller de basale drifter i Boris Karloffs mesterlige skrildring af Frankensteins monster sig ikke synderligt fra det moderne menneskes, og det er nok netop disse universelle drifter, der gør 'Frankenstein' evigt fængslende.

Efter en kort pause blev filmspolen med James Whales klassiker endelig sat i gang, og salens gæster kunne læne sig tilbage i sæderne og nyde filmen med de to oplæg frisk in mente. Hvor filmen ved premieren rystede og forargede dets publikum, blev det i dag i stedet til latter i salen over flere af scenerne, men med stadig stor fælles respekt for den gamle spillefilm. Monsteret kan absolut stadig fascinere mennesket den dag i dag.

 

Af Anders Grønborg Andersen - en af festivalens frivillige reportere

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.