Kvinder, korsetter og kurmageri

Kvindemuseet dannede lørdag aften rammen om en salon for kvinder om 1800-tallets kvinde. Aftenen bød på udstillinger af 1800-tallets mode, champagne, klassisk koncert og konditor-kager samt foredrag om kvindemode og mulighed for flirt igennem påklædning.

I museets reception tager kvinder i smukke kjoler inspireret af 1800-tallets mode imod. Enkelte blandt publikum er også klædt i store rober. Inden aftenens salon begynder for alvor, bydes publikum velkommen med et glas champagne og oplæsning fra 1800-talsforfatterinden Mathilde Fibigers roman ’Clara Raphael’ om kvinders begrænsede muligheder for at udvikle sig samt nødvendigheden af kvindens frigørelse.

Fra inderst til yderst
Herefter fortsætter turen op ad trappen og ind i et af museets smukke rum med dekorerede lofter og lysekroner, som matcher aftenens tema om mode. Ved siden af den opstillede scene står flere mannequiner med smukke 1800-talskjoler og der ligger fine korsetter og fjerprydede vifter ved scenekanten.

Aftenens første foredragsholder er specialestuderende i historie Sofie Frøkjær Justesen, som i dagens anledning også er klædt på efter 1800-tallets mode:

- Jeg starter lidt håbløst i undertøj - jeg har taget en kimono på for at dække det værste, siger Sofie Frøkjær Justesen.

Hun fortæller, at hun bærer en japansk brude-kimono fra 1800-tallet udenover et par store mamelukker og et korset. Sofie Frøkjær Justesen har fået syet en kjole efter model af 1800-talsprinsesse Alexandras kjole. Kjolen er fra 1880’erne, med masser af fylde i skørtet og med mange fine draperinger, blonder og pynt på kjolen.

For at få kjolen på skal Sofie Frøkjær Justesens korset strammes ind, hvilket hun, til publikums fornøjelse, får hjælp til på scenen. Efter at korsettet er på plads, skal Sofie Frøkjær Justesen have en lille pude sat rundt om bagdelen for at give mere fylde, og først herefter kan hun få kjolen på. Udover kjolen tager hun op til flere halskæder og armbånd på, imens hun fortæller, at det normalt at pynte sig meget i slutningen af 1800-tallet.

Korsetter, krinolinen og tournuren
Sofie Frøkjær Justesen guider publikum igennem kvindemoden i 1800-tallet. Pyntesygen og idealet om fylde starter i 1600-tallet, og fortsætter op igennem 1800-tallet. De særlige idealer for kvinders udseende betød, at det at klæde sig på ikke var nogen let sag. For at få en smal talje skulle kvinder iføres stramme korsetter og for at få fylde i skørterne måtte man bære mange lag indenunder kjolen, indtil stålkrinolinestativet opfindes i midten af århundredet.

Det bliver nu nemmere og billigere at bære store rober, ligesom kvinder med krinolinen får større bevægelsesfrihed. I den sidste halvdel af århundredet bliver det moderne at have større slæb og mere fylde bagtil på kjolen – denne form for kjole kaldes for tournuren. Kjolerne var meget pompøse og begrænsende for kvinden – det var en udfordring at bevæge sig rundt i de store skørter.

- I det øverste samfundslag var man pæn hele tiden. Kvinden havde ikke noget arbejde – hendes vigtigste funktion var 'at se ud', fortæller Sofie Frøkjær Justesen.

Kammermusik og køn
Salonens næste indslag byder på et par koncerter og servering af 1800-talskonditorkager. Den første koncert fremføres af guitarst Simon Wildau som spiller kammermusik af den spanske komponist Fernando Sor. Herefter fremføres en koncert på klassisk guitar og fløjte med stykker af den danske fløjtenist og komponist Joakim Andersen samt Fernando Sor, inden aftenens sidste taler går på.

Specialestuderende i historie Susanne Brink Ladegaard fortæller om kvindens mulighed for flirt og kurmageri i 1800-tallet. Hun fortæller, at distancen mellem kønnene bliver større i 1800-tallet, hvor kvinden frem for alt skal være dydig. Kvinden betragtes ikke som et seksuelt væsen, og de unge, ugifte kvinder skulle være jomfruelige, og helst leve et tilbagetrukket liv.

- Kvinden opnår en utrolig stor frihed ved at blive gift, og hun kan foretage sig flere ting, siger Susanne Brink Ladegaard.

Flirt og kurmageri
Men kurmageriet, som kommer forud for ægteskabet, var ikke altid en nem affære. Møder mellem unge mænd og kvinder foregik altid under opsyn, og samtalerne var overfladiske – man måtte ikke sige noget upassende. Fysisk kontakt var heller ikke tilladt. Derfor måtte kvinderne bruges deres accessories til at gøre kur til herrerne. Til ungdomsballerne brugte kvinderne viftesprog – på den måde kunne man have en samtale om vejret, og samtidig med viften kommunikere om man var interesseret eller ej. Denne form for hemmeligt sprog var en forudsætning for flirt og kurmageri i 1800-tallet. Det var nødvendigt for at de unge mænd og kvinder kunne mødes, og dermed vigtigt for borgerskabet.

Kvindesalonen afsluttes med smuk strygerkoncert. Tre kvindelige strygere fra Aarhus Symfoni Orkester spiller stykker af Schubert og Beethoven for violin, bratsch og cello iført kjoler, der er næsten ligeså fine som dem, mannequinerne langs scenen bærer.

 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen - en af festivalens frivillige reportere

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.