Magien bor stadig i os

Den dag på stadion står stadig knivskarpt i din erindring. Solen skinnede, og du oplevede hjemmeholdet vinde 3-2 efter en nervepirrende kamp, hvor de sidste marginaler på næsten magisk vis syntes at være med dit hold.

Netop den søndag var du og gutterne iført de nye klubtrøjer, I lige havde købt, så dem tog I selvfølgelig også på næste søndag. Og minsandten om ikke det hele igen gik op i en højere enhed med blændende spil og en velfortjent sejr til jeres hold!

Spillerne på banen gjorde selvfølgelig deres, men under tredje halvleg bliver I hurtigt enige om, at der da vist også er held ved de der nye trøjer. Det er indlysende, at dem må I hellere iføre jer hver søndag fra nu af. Så har I i hvert fald gjort jeres.

Det, vi til gengæld glemmer, er alle de gange, trøjen, lykkestøvlerne eller de andre ritualer, der skal bringe held, ikke virker. Det siger Jesper Sørensen, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Ligesom vi ikke hæfter os ved de gange, den sorte kat på vejen ikke betød uheld, og de utallige lørdage, da vores syv lykketal alligevel ikke gjorde os til lottomillionærer.

Mange vil kalde den slags små, lykkebringende eller katastrofeafværgende foranstaltninger for overtro, men i teologiens verden er overtro ofte blot betegnelsen for 'de andres' religiøse forestillinger, så Jesper Sørensen foretrækker ordet magi.  Og magi er hverken forbeholdt fortiden eller tryllekunstnerne. Den er i høj grad stadig en del af nutidsmenneskets højteknologiske hverdag her i det 21. århundrede, mener Jesper Sørensen, der blandt andet forsker i religionsforskningens historie, nye religioner og ritualer.

Det fortæller han om i sit bidrag til Aarhus Universitetsforlags velskrevne serie ’Tænkepauser’ og under Århundredets Festival, hvor han medvirker i arrangementet Panorama Live Magazine i Studenterhus Aarhus søndag 8. marts kl. 20-22.

 

Programmeret til at overleve
Jesper Sørensens eksempler er mange. Nogle tilføjer et par overraskende konsonanter til deres navn eller finder på et helt nyt efter en konsultation hos en numerolog. Andre får lagt et horoskop for at redde parforholdet. Vi siger syv-ni-tretten for at holde en ulykke fra døren og så er der alle dem, der spiller på de samme syv lottotal hver uge, og ikke kan lade være med at håbe en lille smule på en gigantisk gevinst.

Omvendt er der næppe ret mange, der spiller på talkombinationen 1,2,3,4,5,6,7, for det virker helt usandsynligt, at netop dét skulle ende med at være ugens syv rigtige. I realiteten er sandsynligheden for, at den kombination udtrækkes præcis lige så stor – eller måske rettere lige så mikroskopisk – som spillernes egne talrækker, men vores erfaring er, at de syv vindertal altid virker spredte og tilfældige. Og det mønster prøver vi at efterligne, påpeger Jesper Sørensen.

Eller tag den kiosk, hvor nogen lige har vundet stort i Lotto. Den vil de følgende uger opleve, at mange flere kommer for også at spille der i et forsøg på at få del i andres held.

– Basalt set er mennesket indkodet til at genkende mønstre. Ikke for at finde sandheden om verden, men for at overleve. Oldtidens jægere vendte tilbage til det sted, hvor de havde nedlagt en stor buk, og selv søger vi tilbage til det sted, hvor vi sidste år havde held til at finde en masse kantareller, siger Jesper Sørensen.

– Direkte adspurgt tror de færreste på, at magien virker. På den anden side er der meget lidt tabt ved at tage en bestemt trøje på til en fodboldkamp. Magien kan forekomme som det lille ekstra nøk, der skal til, fortsætter Jesper Sørensen og tilføjer, at når noget går galt og favoritholdet alligevel taber kampen, så kan man altid skylde skylden på nogle af alle de andre elementer, der skal til for at vinde, i tryg forvisning om, at man selv har gjort sit.

 

Oblaten
Det var en scene i Francis Ford Coppolas gyserfilm ’Bram Stoker’s Dracula’, der fik Jesper Sørensen til at interessere sig for ritualer og deres magi.

I filmen er heltinden blevet bidt af Dracula og er på vej til at blive vampyr. Hjørnetænderne er allerede begyndt at vokse, da helten i sidste øjeblik presser en oblat mod hendes pande. Det syder og ryger, hvorpå hjørnetænderne trækker sig tilbage…

– Det, der slog mig, var, hvordan publikum uden videre accepterede, at en oblat selvfølgelig besad helt særlige kræfter, fortæller Jesper Sørensen og vender blikket mod folkekirken.

I modsætning til katolicismen har nordeuropæernes protestantiske kirke ingen relikvier, der er lagt luft til magien og de magiske hændelser i Det Ny Testamente omtales som mirakler.

Ifølge Luther er der kun skriften, troen og menigheden. Der er intet helligt ved det overskydende nadverbrød, vandet i døbefonten efter dåben eller kirkens sten. Alligevel kan tanken om, at brødresterne fra nadveren gives videre til svinene på nabogården, at vandet hældes i kloakken og at en nedlagt kirke omdannes til værtshus godt få det til at gibbe i hr og fru Danmark. Vi huser nemlig stadig en tankegang om, at genstande kan få en kraft eller bevarer en hellighed via de ritualer, de har indgået i.

– Ved nadverritualet skal man kende historien for at vide, hvad der foregår, men samtidig er der en mere umiddelbar kropslig erfaring. Man indtager noget, der er helliggjort. Men der er også en mand i en fortidig klædedragt med pibekrave, der taler et bedaget dansk, løfter en kiks og siger, ’dette er mit legeme’. Man mærker, der er noget på spil. Reelt er der tale om en forestilling om en kraft, der indtages. Vi oplever her, at ritualer kan gøre ting særlige og fungere som en motor, der styrker det magiske element, siger Jesper Sørensen og drager en parallel til relikvietanken.

 

Kraftfulde genstande
Herfra kender vi forestillingen om, at genstande som Kristi ligklæde besidder en stærk kraft. De har været i berøring med det hellige, og en del af denne kraft kan blive overført til os, hvis vi selv får mulighed for at berøre genstanden. Overførslen er svagere men dog stadig virksom, hvis kontakten kun sker via synet, men er til gengæld allerstærkest, hvis vi får mulighed for at indtage en lille smule af genstanden.

Men den ældgamle forestilling om tingenes magi går igen i den moderne verden, hvor afdøde ikoners efterladte ejendele er eftertragtede auktionsobjekter.

– Hvis du nu har brugt 200.000 på en af prinsesse Dianas kjoler, så er det første, du gør nok ikke at sende den på renseri, som Jesper Sørensen siger.

Med velstanden i Nordeuropa er meget af usikkerheden i hverdagen forsvundet. Efterspørgslen på magi og mirakler, der kan bringe familien gennem vinteren, er faldet bort. I dag er normaliteten at leve, bruddet med den er at dø, og derfor ser man mange søge over i alternative behandlingsformer i et sidste forsøg på at gribe ud efter et mirakel, når det moderne, rationelle sygehusapparat giver fortabt.

Andre garderer sig i god tid og prøver at beskytte sig med pyramider mod jordstråler og med rosakvarts, der skal absorbere de skadelige stråler fra mobiltelefoner og computerskærme.

Eller tag bare de studerende på religionsvidenskab. Her bærer 20-25 procent noget særligt tøj eller et bestemt smykke eller tager en anden lykkebringende genstand med, når de skal til skriftlig eksamen, viser et rundspørge, som Jesper Sørensen har foretaget.

 

Positiv psykologi
– Måske tror de ikke på det, men faktisk har det jo en fremmende effekt, hvis det virker beroligende og dermed gør dem mindre usikre, tilføjer han og vender tilbage til sportens verden, hvor tanken om lidt magisk medvind har let spil, fordi der er tale om en høj grad af usikkerhed om udfaldet.

– Magien bruges ofte i sport som positiv psykologi. Spillerne opfordres til at opfinde personlige ritualer. Og en pointe er, at nogle ritualer faktisk virker. For eksempel i basketball, hvor spillere udvikler et bestemt ritual som optakt til et straffekast. I virkeligheden er der tale om et adfærdsprogram, hvor spilleren standardiserer sit kast og dermed øger sandsynligheden for, at bolden rammer kurven. Dette ritual har derfor en vis effekt, men magi er det ikke, mener Jesper Sørensen, der får lov at afslutte med en vandrehistorie om Niels Bohr.

Den store videnskabsmand får besøg af en kollega i sit sommerhus. Forbløffet spørger gæsten til hesteskoen over døren:

– Jamen, De kan da umuligt tro på den slags overtro, hr Bohr?!

– Nej, men man siger, at det virker alligevel.

– Blandt antropologer har der været et stærkt ønske om at droppe begrebet magi, fordi det primært var et prædikat, som vi brugte over for andre kulturer. Jeg mener, det er helt omvendt. Magi findes i høj grad også i vores kultur, siger Jesper Sørensen. Ikke mindst i sportsverdenen, hvor lykkebringende ritualer, amuletter og tøj er udbredt både blandt udøvere og publikum på lægterne. 

 

På programmet

Panorama Live Magazine
Folkeuniversitetet og Aarhus Panorama runder Århundredets Festival af med et stort afslutningsshow i Stakladen i Studenterhus Aarhus - 'Panorama Live Magazine'.

Som navnet antyder, er showet bygget op som et magasin, hvor forskere, forfattere, tegnere og musikere træder på scenen med oplæg og musikalske indslag og vækker artikler, anmeldelser, læserbreve og en leder til live på de skrå brædder.

De to vanebrydere Thomas VovemoD Lütken og Jonas ’Pindhund’ Hallberg guider publikum igennem magasinets sider.

Undervejs kan publikum opleve Jesper Sørensen og blive klogere på sorte katte og lottokuponer i artiklen ’Amuletter, berøring og heldige numre: Magi i en moderne verden’.

Blandt de øvrige medvirkende er arkæolog og modtager af DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen Jeanette Varberg, der giver et historisk perspektiv på menneskets evne til at overvinde modgang, og filosof Carsten Fogh Nielsen, der fortæller om kappeklædte helte og menneskelige dyder.

 

Af Kirsten Thorndahl
Foto: Martin Dam Kristensen

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.