Mere end et vartegn

Af Allan Priess Poulsen

Der findes næppe mange arbejdspladser, som er lige så mangesidede som et rådhus. Her bliver truffet store politiske beslutninger, her bliver folk gift, og her arbejder et stort embedsværk på vidt forskellig vis i byens interesse. Blandt dem stadsarkivar Søren Bitsch Christensen.

Ganske vist har Søren Bitsch Christensen ikke sin daglige gang på Aarhus Rådhus, men sin ”jævnlige gang”, som han selv udtrykker det. Det primære arbejdssted er således Stadsarkivets lokaler i Dokk1 på havnen. Det ændrer imidlertid ikke på hans fascination af rådhuset.

”Jeg tror, at alle, der arbejder på rådhuset, har en vis stolthed over at være en del af den samlede pakke, som rådhuset er. Det handler dels om, at man har en følelse af at være midt i begivenhedernes centrum, og dels om en daglig glæde over at opholde sig i et smukt og fint hus. Efter min mening er der tale om et helt ekstremt fint hus, når man er inde i det,” siger han.

Stadsarkivet – en historisk aktindsigt

Søren Bitsch Christensen har været stadsarkivar i Aarhus siden 2011. Dengang blev stillingen opslået for første gang nogensinde, så faktisk kan han bryste sig af at være byens første og eneste af slagsen. Dermed er han leder af Stadsarkivet, som kort fortalt har til formål at tage vare på de dokumenter, som kommunen skal gemme og stille til rådighed for borgerne. Arkiveringen sker, så kommunen som myndighed har den fornødne dokumentation og til enhver tid kan finde tilbage til de beslutninger, som har betydning for borgerne.

Arkivet kan imidlertid også benyttes til personlige formål af for eksempel personer med interesse i slægtsforskning eller personer, der ønsker at få indblik i diverse sociale forhold eller endda gamle skolepapirer. Derudover har Stadsarkivet arbejdet sammen med mange af de forskere, som er aktive i forbindelse med ”Århundredets Festival”, der finder sted i marts og denne gang har fokus på den første halvdel af 1900-tallet.

Et hus i modvind

Tilbage til rådhuset. Byggeriet blev indviet i 1941 og var Danmarks næstdyreste kommunale byggeri nogensinde kun overgået af København Rådhus. Dengang havde byen et ganske andet udtryk end i dag, hvilket ifølge Søren Bitsch Christensen førte til skarpe reaktioner imod Aarhus’ nye rådhus.

”Mange mennesker kunne ikke lide rådhuset, fordi det efter datidens standarder var ekstremt moderne i sit udtryk. De mente, at det var koldt og ufolkeligt, og at det ikke passede ind i byen. Da jeg selv flyttede til Aarhus i slutningen af 1980’erne, var der mange, der stadig ikke havde forliget sig med rådhuset, og da var det alligevel ved at være 50 år,” fortæller Søren Bitsch Christensen.

Han bemærker, at huset på mange måder fungerer på fuldstændig samme præmisser som for 75 år siden. Søren Bitsch Christensen peger således på, at rådhuset fortsat er både et politisk hus og et åbent hus, og at borgerne stadig kommer i huset, ligesom de altid har gjort.

”Det tilskriver jeg først og fremmest, at huset stadig er moderne. Når man kommer ind i rådhuse i andre store byer, kan man få fornemmelsen af at træde ind i en historisk kulisse. Det får man på ingen måde her. I dag er det fordelen ved, at byggeriet var så langt fra sin samtid, da det blev bygget,” siger han.

Rådhusbygningen og særlig rådhusuret er i dag i høj grad et vartegn for Aarhus, men faktisk ser Søren Bitsch Christensen ikke dette som byggeriets største præstation. Her peger han i stedet på, at det har lagt linjen for, hvordan kommunalt byggeri kan se ud.

”Sammen med universitet har rådhuset haft en enorm betydning for arkitekturen i Aarhus og har sat en meget høj byggestandard. Det har ikke altid været en standard, man har kunnet leve op til i andre byggeprojekter, men det har gjort det meget tydeligt, når man ikke kunne,” mener Søren Bitsch Christensen.

Byudvikling skal ske med respekt

At byen har historiske vartegn som rådhuset finder stadsarkivaren vigtigt af flere årsager. Ikke mindst fordi byen i disse år undergår store forvandlinger med Aarhus Ø som det mest omsiggribende eksempel. Søren Bitsch Christensen mener således, at udviklingen af byen skal ske med hensyntagen til ældre byggerier og byens samlede udtryk.

”Aarhus er en by under kolossal forandring i disse år, og vi er nødt til at tænke over, hvad vi kan tåle at miste, og hvad vi ikke kan tåle at miste. For eksempel mener jeg, at hele omlægningen af Aarhus Havn bør ske med en form for respekt for de bevaringsværdige miljøer, der findes på stedet. Det handler ikke om, at man skal fastholde fortiden for enhver pris, men jeg tror, at det har betydning for mange menneskers tilhørsforhold til byen, at den har nogle genkendelige spor,” siger Søren Bitsch Christensen.

Selv har han stort set altid beskæftiget sig med historien og fortiden i den ene eller anden form. Inden han bestred stillingen som stadsarkivar i Aarhus, fungerede Søren Bitsch Christensen som lektor ved Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet, ligesom han var daglig leder af Dansk Center for Byhistorie. Derudover har han været formand for Dansk Historisk Fællesråd og er i dag medlem af International Comitee for the European Association for Urban History. 

Artiklen har tidligere været bragt i Stiften og Aarhus Onsdag

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.