Morgenstund har guld i mund

Det er mandag morgen, klokken er et par minutter i ni og de fleste af Domkirkens bænke er fyldt op med børn, unge, voksne og ældre, der vil synge dagen i gang. Alle fem hverdage under festivalen åbner Domkirken dørene for offentlig morgensang mellem ni og halv ti. 

Da klokken slår ni tager domkantor Carsten Seyer-Hansen hul på dagens opvarmning af både krop og stemme. Vi skal rejse os, strække armene ud til siden og klaske løs på kinderne, før vi går videre med forskellige stemmeøvelser. 

'Op at stå'
På denne første dag lægger vi ud med første vers af klassikeren 'I østen stiger solen op'. Den har de mange skolebørn tydeligvis både hørt og sunget før. Meeen, det kan sagtens blive både bedre og højere, mener Carsten Seyer-Hansen. Vi skal op at stå,  synge imod hinanden, op mod ham og i retning af Danmarks største orgel højt oppe bag bænkene. 

Og hele tiden skal vi stå op. En hård opgave for særligt teenagerne i kirken, der hele tiden lige må ned at hvile de trætte lemmer på bænken. 

Fire sange - to fra 1800-tallet og to af den mere moderne slags - når vi, før klokken bliver halv ti og  en solbeskinnet virkelighed venter uden for kirken. I dag har morgenstund virkelig guld i mund.

 

Af Maria Fly Vilsbøll

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.