Når livet gør ondt

Efterhånden som klokken nærmede sig 18.30, begyndte de første skikkelser at stimle sammen ved indgangen til Psykiatrisk Hospital i Risskov. Inde i varmen blev de mødt af duften af friskbrygget kaffe og synet af hospitalets smukke festsal. Aftenens udsolgte arrangement handlede om den svære eksistens, om det at leve med en psykisk sygdom og om psykiatriens historie.

Folkeuniversitetet havde inviteret lektor Jesper Vaczy Kragh til at give et indblik i psykiatriens historie. Og læge Mahmoud Ashkanian til at tale om nuværende og fremtidige behandlingsformer.

Fra det horrible til det humane

Gæsterne ankom i god tid til aftenens arrangement, og de mange siddepladser i festsalen blev hurtigt optaget. De fremmødte ville inden længe blive ført på en rejse igennem sindets skyggerige. Alligevel var stemningen god. Og salen rungede af samtale og latter. 

Jesper indledte med at slå fast, at det var på Sct. Hans Hospital i Roskilde at psykiatrien tog sine første spæde skridt i Danmark, da hospitalet i 1816 ansatte landets første specialiserede overlæge. Herefter førte han de opmærksomme deltagere igennem psykiatriens historie og viste billeder af tidligere tiders horrible forhold og behandlingsmetoder; lige fra insulin chokterapi mod skizofreni over det berygtede hvide snit til elektrochok mod depression. Metoderne blev gudskelov mere humane efterhånden som Jesper nærmede sig vor tid. Til deltagernes store lettelse.  

I pausen var der kaffe og kage. Og mange brugte lejligheden til at se sig omkring i bygningen og summe over den første forelæsning.

Et blik på fremtiden

Efter pausen finder gæsterne hurtigt tilbage til deres pladser. Der skal nu stilles skarpt på depressionen, hvordan den behandles og hvordan den vil behandles i fremtiden. Til at gøre dette, er Mahmoud Ashkanian.

Han indleder sit foredrag med hårde fakta, som at 20% af alle danskere i løbet af deres liv vil blive ramt af en depression. Med en samfundsudgift på 3-4 milliarder årligt, er den på verdensplan også den dyreste sygdom af alle. Han fortæller om symptomer, og præsenterer de forskellige psykologiske behandlingsformer, der gøres brug af. Heriblandt kognitiv psykoterapi og psykoanalytisk terapi.

Da han begynder at snakke om fremtidige behandlingsmetoder, spidser alle for alvor ører. Han fortæller, at han lige nu selv arbejder med såkaldt magnetstimulationsbehandling, og begynder at udføre behandlinger i april. En anden behandling der skal indebære endnu mere lokaliseret stimulation af hjernen, er dyb hjerne stimulation, som han selv bemærker ’stadig er lidt science-fiction agtigt”, og flere af gæsterne udtrykker da også forbløffelse og forundring.  

Sygdommens kreative udfald

Efter foredraget åbnes dørene til Museum Overtaci, og de fremmødte strømmer til. Her er der mulighed for at se kunstværker produceret af indlagte patienter - både tidligere og nuværende. Mange gør ophold ved udstillingen af den kunstner, der ligger navn til museet, Louis Marcussen - bedre kendt som Overtaci. En udstilling der også fik stor opmærksomhed, var den nye udstilling ”Servus” af Nicolas W. Hansen. Denne stod med sine stærke farver og graffiti motiver, i stærkt kontrast til mange af de andre udstillinger og værker.

På trods af aftenens tunge emne, var det glade mennesker der omkring kl. 22 forlod aftenens arrangement. Måske fordi de nu vidste, at selv hvis ulykken en dag skulle være ude, så var de i gode hænder.  

Af Simone Hedevang Olesen

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.