Noget for noget

Fra den dag, du kommer til verden, begynder gælden at hobe sig op. Du skylder dine forældre for at have sat dig i verden og al deres mas med at opdrage dig. For mad og tøj, kontingentet til idrætsklubben og striben af cykler. For lege tøjet, for alle de smertestillende pust på dit hudløse knæ og for hunden, som du trods mange løfter alligevel ikke rigtig havde tid til at lufte.

Og du skylder dine venner. For deres opbakning, de hyggelige middage og buketten, da du var trist. Og naboerne, der byder på en forfriskning i forårssolen, som slår din plæne og holder pelargonierne i live, mens du er på ferie, og som altid har en dåse hakkede tomater på lager, når du mangler til kødsovsen. Og der er de hjælpsomme kolleger, de flinke folk i din forening og for de troende endda også Gud, som de ligefrem kan føle, at de skylder deres liv.

Den gode nyhed er imidlertid, at du også selv har en del til gode. Og den endnu bedre nyhed er, at det er de færreste, der sætter sig ned en søndag eftermiddag og regner det hele sammen for at få gjort rent bord.

Ideen om menneskets sociale relationer som en uendelig udveksling af gældsposter kommer fra idéhistoriker Mikkel Thorup.

Moralsk gæld kalder han det, og han fortæller meget mere om emnet under Århundredets Festival, hvor han blandt andet medvirker i samtalecafeen i Studenterhusets Café søndag 8. marts.

Men læs videre her inden da, for måske er en samtalecafé også noget for dig?

 

Erfaring fra markedspladsen
Mikkel Thorup er lektor i politisk idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og leder et større forskningsprojekt om økonomiens sprog og hvordan det har fået stadig større udbredelse - også til områder af livet, der ikke umiddelbart handler om økonomi. Undervejs i projektet gik det nemlig op for ham, hvor dybt rodfæstet ikke mindst gældens sprog er i hele den vestlige kultur. Ikke bare som ord og vendinger, men også som en tankegang, vi konstant handler ud fra.

Vi kender stort set alle til økonomisk gæld, men i hverdagen tænker vi nok mindre over, i hvor høj grad moralsk gæld samtidig indgår i de måder, vi omgås med hinanden på.

– Gældssproget har været med os altid. På oldtidens markedspladser lærte vore forfædre, hvad det vil sige at skylde, og det begreb har mennesket taget med sig ned gennem tilværelsen. Gældsbegrebet dukker op igen og igen inden for både kunsten, moralfilosofien og teologien, hvor vi finder det allerede i Det Gamle Testamente. Det bruges til at forklare og forstå, hvad det vil sige at være menneske mellem andre mennesker, siger Mikkel Thorup.

Han skelner mellem økonomisk gæld og moralsk gæld og ser både lighedspunkter og store forskelle. De to begreber overlapper eksempelvis hinanden i det, Mikkel Thorup kalder vores tilbagebetalingsetik. Man skal stå ved sin gæld, betale det, man skylder og svare enhver sit.

Det gælder i banken, hvor man kan føle skam over for bankrådgiveren, hvis det kniber med kreditværdigheden - og dermed næsten også med hele ens værdighed som menneske -men det gælder også i den konstante udveksling af ikke bare gaver men også omsorg, gæstebud og håndsrækninger i familien og mellem venner, naboer og kolleger.

 

Gensidig bekræftelse
Eller sagt på en anden måde, så har du noget til gode hos naboen, og naboen har noget til gode hos dig. Dermed anerkender I, ifølge Mikkel Thorup, at I begge er værdige til denne tillid, og I bekræfter jeres fællesskab og en fælles tillid til, at I er sådan nogle, der hjælpes ad, har det godt sammen og har brug for hinanden.

Mikkel Thorup ser det som moralske gældsposter, der aldrig afregnes men tværtimod hele tiden indfris og fornys, og mens den økonomiske gæld altid sættes i system med konkrete beløb, faste ydelser og en slutdato, så er den moralske gæld ifølge Mikkel Thorup et uendeligt vildnis af et regnskab, der netop aldrig skal gøres op: 

– Når man har afviklet sin økonomiske gæld, så vil de fleste føle en vis frihed. Men hvis man på samme vis besluttede at gøre sin moralske gæld op en gang for alle og afregne med sin familie og venner, så ville man samtidig afvikle alle sine relationer og dermed sidde tilbage i en afgrundsdyb ensomhed.

Hvis man gør et moralsk regnskab op, er det jo det samme som at sige, at fra nu af er vi kvit. Vi behøver aldrig at have mere med hinanden at gøre. Det er jo en meget brutal erklæring. Lidt som når man hører nogen sige: 'Jeg skylder ikke nogen noget'. Det er aldrig et positivt udsagn, men bliver stort set altid sagt i trods, påpeger Mikkel Thorup.

 

Ingen regning, tak
Kort efter vender han tilbage til eksemplet med naboerne. For tænk, hvis den ene tog tegnebogen frem og sagde:

 – Tak for hjælpen med at klippe hækken. Det skal du da have en skilling for.« De fleste ville blive skuffede og stødt. Det uudtalte fælles skab, hvor man hele tiden opretholder en balance og skiftevis indfrier gamle gældsposter og stifter ny gæld -og dermed bekræfter de sociale relationer -ville blive forrykket og sandsynligvis ødelagt.

Det samme gælder inden for familien. Et barn vil aldrig kunne betale sin gæld til forældrene ud, for barnet skylder jo sine forældre, at det overhovedet er blevet født. Barnet kan til gengæld anerkende gælden ved at elske og respektere sine forældre, og som voksen vil barnet føle sig forpligtet til at afdrage noget af gælden, når forældrene bliver gamle og får brug for hjælp, mener Mikkel Thorup. 

Og længe inden da gør selv små børn deres bedste for at opretholde en balance. For eksempel når de giver gaver. Gaverne kan umuligt være jævnbyrdige i konkret værdi. Mor får måske en kam, mens barnet kan pakke et stykke smart legetøj ud, men de har begge gjort deres bedste ud fra hver deres ståsted, og dermed er der stadig tale om en lige udveksling, siger Mikkel Thorup.

 

Balancen der tæller
– I moralsk gæld er balancen vigtig. Udvekslingerne skal på en eller anden måde matche hinanden. Har du været til en fin middag hos naboen, så inviterer du ikke over på en øl næste weekend og siger, ’Så! Det var tak for den gode middag, vi fik ovre hos jer.’ Tværtimod vil du give udtryk for, at det her altså bare var en lille øl, og at du senere vil invitere dem over på en rigtig middag, fortsætter Mikkel Thorup.

– Men er moralsk gæld altid et gode? Kan det ikke også hurtigt blive et præstationsræs, hvor man forrige lørdag blev budt på krondyrmørbrad, og derfor føler sig forpligtet til at diske op med fire hummere til den næste parmiddag? Nej, mener Mikkel Thorup, for så er der formentlig helt andre motiver til udvekslingen, og dermed er der ikke længere tale om ægte moralsk gæld: »Det er ikke alle sociale udvekslinger, der kan ses som moralsk gæld. Der er også kærlighed og venskaber, og vi kan føle andre former for forpligtelser, men jeg mener, at ideen om hele tiden at udligne moralske gældsposter, simpelthen er en del af vores opfattelse af at være et godt menneske, og at de er med til også at bekræfte langt de fleste af vores indbyrdes relationer. Mikkel Thorups bidrag til forskningsprojektet om det økonomiske sprog udkommer senere på året i bogform med titlen ’Skyldner’.

– Når man har afviklet sin økonomiske gæld, så vil de fleste føle en vis frihed. Men hvis man besluttede at gøre sin moralske gæld op en gang for alle og afregne med sin familie og venner, så ville man samtidig afvikle alle sine relationer og dermed sidde tilbage i en afgrundsdyb ensomhed.

 

På programmet: Mød forskere i en samtalecafé
Fra syndefaldet til de afdragsfrie lån. Vi kan skylde og stå i gæld til Gud og hver mand. Men er der ikke forskel på banklån og fødselsdagsgaver? Hvornår bliver gælden et moralsk problem og bør vi altid være taknemmelige? Der er masser af spørgsmål på menuen, når Studenterhusets Café omdannes til samtalecafé.

Mikkel Thorup og filosof Anders Fogh Jensen serverer forretten, der består af to speedtalks om begreberne 'taknemmelighed' og 'gæld'. Til hovedretten får publikum udleveret en samtalemenu, som inspiration til diskussion med sidemanden, inden formiddagen rundes af med et kunstnerisk indslag til dessert.

Samtalecafé om taknemmelighed og gæld

 

Af Kirsten Thorndahl 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.