Selmers arv

Der var udsolgt til det flerformede arrangement om psykiatriens tilblivelse i de selvsamme fysiske rum, hvor en stor del af psykiatrien i 1800-tallets Danmark blev til.

I programmets første del fortalte historiker Tommy Birk Hansen om den danske psykiatris legemlige ophav, den målrettede Harald Selmers opgør med dårevæsenet. Historikerens foredrag blev støttet af skuespiller Mikkel Ferdinand, som vakte overlæge Selmer til live og tilførte dynamik til foredraget ved at recitere fra ’sine’ værker.

- De afsindiges vel har hidtil kun været en biting for vort dårevæsen, dets hovedformål derimod at bidrage til de ikkeafsindiges tarv, ved at gøre det muligt at skaffe hine til side uden alt for store eller i det mindste alt for iøjnefaldende opofrelser.

- Dårevæsenet skulle opbevare folk, og Selmer så det som et moralsk problem, at man isolerede de her mennesker. Selmer var overbevist om, at galskab var en sygdom, og at sygdomme potentielt kunne helbredes, uddybede Tommy Birk Hansen.

Ud fra en forståelse af de syge som netop syge var hans behandlingsstrategi uden tvang, og derimod med konventionel mellemmenneskelig respekt, som fysisk kom til udtryk ved mahognimøbler til de syge.

Selmers arv
Efter foredraget bevægede publikum sig ud af kirken, forbi et kaffebord og ind i foredragssalen, hvis vægge i sin tid havde dannet rammen for sociale eksperimenter med de syge for at registrere mulige forbedringer i deres adfærd, men som denne aften indrammede to foredrag og en debat.

Ph.d. og adjunkt i filosofi Marius Gudmand-Høyer var første foredragsholder i salen. Hurtigttalende gennemgik han Selmers behandlingssystem, der stod overfor rivalen J.R. Hübertz’ system. Den store forskel var depoterne, hvor man ville opgive de meget syge patienter.

- Det vigtige er, at nogle gange viser det sig, at de uheldbredelige får det bedre. Hvis man sender folk på et depot på heden, som Hübertz foreslog, så bliver det svært at arbejde videre med dem. Så Selmer introducerer et andet system, fortalte adjunkten, som derefter specificerede fordelene ved det.

Professor i psykiatri Raben Rosenberg lod efterfølgende Selmer komme til live i sit foredrag ved at give ham muligheden for at stille spørgsmål til nutidens psykiatriske behandlinger.

Eksempelvis ville Selmer måske spørge ind til, om man havde fundet årsagen til psykiske lidelser, forestillede Rosenberg sig. Og hertil ville han kunne dele viden til sin kollega om, hvordan symptomerne i sociale sammenhænge følges ind i hjernen ved hjælp af MR-scanninger, så en sygdom som fx skizofreni kan identificeres ved at måle reduceret aktivitet i frontallappen.

Egå engsø
Under den afsluttende debat havde publikum muligheden for at stille spørgsmål til foredragsholderne, som i høj grad blev benyttet til at fokusere på psykiatriens og samfundets nutidige problemer. Stress blev fremhævet som en af vor tids store sindslidelser, som udspringer af vores moderne måde at leve på.

- Flere og flere mennesker lever i storbyer, og den tendens fortsætter. For 40.000 år siden jagtede vi fisk ude i Egå engsø, og jeg tror ikke, vi er psykologisk egnede til den nutidige livsform, sagde Rosenberg.

Svaret ville naturligvis være radikalt at ændre samfundet, og det er jo ganske enkelt ikke muligt, erkendte professoren, men fastholdte alligevel nødvendigheden for at inddrage menneskesindet i debatten om det gode samfund.

- Vi savner diskussionen om, hvilket samfund vi vil have, hvis vi også ønsker psykisk sundhed, sagde Raben Rosenberg til sidst og satte sig ned i den ivrigt lyttende sal.

- Jaah, tænk lige over den, tilføjede han, og publikum grinte.

 

Af Anders Nicolás Skeel fra festivalens reporterhold. 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.