Soldaterhistorier under jorden

Lørdag middag på en solrig, men dog blæsende forårsdag, stimlede en håndfuld århurianere sig sammen foran bunkeren på Regenburgs Plads nær Aarhus Universitetshospital. Anledningen var et besøg i bunkeren, der for en sjælden gangs skyld var åbnet op for offentligheden. Gæsterne blev budt velkommen med rød løber og en kop kaffe, inden Kristian Kesse Jørgensen fra Historiecenter Dybbøl Banke kunne følge de spændte fremmødte ned under jorden.

Hvad der mødte gæsterne her var en cylinderformet gang, der var henlagt i mørke – kun oplyst af få stearinlys. Der var lavt til loftet, og man måtte foroverbøjet møve sig fremad og finde en plads. Den klaustrofobiske gang var omringet af et træværk, der dannede små siddepladser til de fleste gæster, mens andre måtte sidde med ryggen op af den kolde mur. Man fik straks fornemmelsen af at være trådt ind i en historisk tidslomme, helt isoleret fra baggrundsstøjen fra trafikken på Silkeborgvej.

Da alle havde fundet en plads, gik Kristian Jørgensen i gang med at fortælle både levnedshistorier og faktuelle beskrivelser af eventets omdrejningspunkt, slaget ved Dybbøl i 1864. I år er det præcis 150 år siden, Danmark led et svigende nederlag til preusserne. Dagens fortæller var iklædt preussisk infanteriuniform og genfortalte med enorm indlevelse de historiske beretninger fra soldaterne selv, uden manuskript eller kunstpauser.

- Det er de store nationale tankeganges tid – det her var sagen om Danmark selv, forklarede Jørgensen med begejstring i stemmen.

Stor historie i et lille rum
Fortællingerne gav virkelig indtryk af denne krigs enorme betydning for Danmark og vores senere selvforståelse. Hvordan Danmark gik på vandene efter etableringen af Grundloven og under parolen 'Danmark til Ejderen', og hvordan vi efter 1864 ikke blot afgav store landområder, men også afgav en stor del af den nationale stolthed. Gæsterne lærte, hvor vanvittigt mange granater, preusserne kastede ind over Dybbøl Banke – præcis 71. 813 og dermed flere end der blev affyret ved Slaget ved Verdun i 1916 i forbindelse med Første Verdenskrig.. Alle granater blev fragtet fra Berlin med en vægt på over 10 ton stykket og affyret inden for et 1,5 km  målområde. 

Efter godt 40 minutters intens og medrivende historiefortælling rungede klapsalverne ned gennem skakten. Historietimen var ovre, og gæsterne kunne stige op på landjorden igen med kolde næser, missende med øjnene mod det skarpe sollys. Arrangementet strakte sig ud over store historiske perspektiver og landegrænser, alt sammen elegant koncentreret i det trange rum under jorden.

Af Anders Grønborg Andersen - en af festivalens frivillige reportere

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.