Splittelse på Samtalefabrikken

Lynfabrikken i Vestergade er som sted meget moderne og hipt, men samtidig intimt og hyggeligt indrettet. Der er til anledningen pyntet romantisk med roser. Filosoffen Anders Fogh Jensen er aftenens vært og højskoleforstander Jørgen Carlsen er gæsten. Oplægget til denne samtale er udformet som en tre-retters menu, præsenteret som menukort:

Forret: 1800-tallets filosofi ved højskoleforstander Jørgen Carlsen

Hovedret: Samtale publikum imellem

Dessert: Flamencokoncert med et dansk ensemble, der spiller andalusisk flamenco

- I aften skal vi virkelig have det hyggeligt - vi skal tale om splittelse, sagde Jørgen Carlsen ironisk, henvendt til de andre to samtaleafteners emner ”Kærlighed” og ”Dannelse”.

Han fortæller, at splittelse er et stort tema i 1800-tallet, men også et præsent tema, der er vigtigt at tage op. Det er et modernitetsbegreb, et vilkår i den moderne verden; når man er voksen, at der ikke længere er nogen kære mor. Man kan godt opføre sig som et barn, men det er ikke produktivt eller socialt accepteret.

Det moderne menneske er i splid med sig selv. Jørgen Carlsen påpeger, at mennesker der påstår at de intet fortryder, må være de mest utilregnelige eller uudviklede mennesker, da det er gennem de fejl man har begået, eller det man har gjort sig skyldig i, at man bliver et rummeligt og helt menneske. Det hører med til at være et voksent menneske at skulle bede om tilgivelse for noget. Dette viser også, hvorfor barndommen for mange voksne og nok især udtrykt gennem kunsten er en utopisk verden man kan længes efter. For barndommen er noget man aldrig får tilbage igen. Den ER tabt. Skyld, angst og fortvivlelser giver splittelse i mennesket. Men det er derfor også kategorier, vi må lære at leve med.

Romantikkens flugt fra splittelsen
Anders Fogh Jensen tager over, og starter ud med at fortælle om, hvordan splittelse er et godt tema. Den skal forstås som en strømning eller stemning og altså ikke som et dilemma. I 1800-tallet er verden revet itu, den falder ikke i hak.

Vi ser i litteraturen, at mennesket er splittet mellem 2 selver i fx, H.C. Andersens ’Skyggen’, Dostojevskijs ’Dobbeltgængeren’, Mary Shelleys ’Frankenstein’ og i Robert Louis Stevensons ’Dr. Jekyll and Mr. Hyde’.  Et mere nutidigt bud kunne være bogen ’Fight Club’ af Chuck Palahniuk. Med Sigmund Freuds udgivelse om drømmetydning bliver splittelsen en normaltilstand; han gør det videnskabeligt at dykke ned i splittelsen hos mennesket.

Så er der snak!
- Baren er åben, sindet er åbent, tanken er åben og tivoli åbnede i 1843!

Sådan lægger Jørgen Carlsen op til vores hovedmenu – samtalen med de andre publikummer. Snakke-menuen består bl.a. af tanker omkring indholdet af aftenens oplæg. Man kan diskutere film, bøger eller historier, der indeholder splittelse, man kan diskutere, om der er en splittelse i sit eget liv, om der er en splittelse i verden, eller om splittelse måske nogle gange er godt, og ikke dårligt ude i verden?

Snakken går så lystigt og virker til at vække mange tanker hos publikum, der bliver anvist til at snakke med nogen, de ikke kender. Efter samtalen vender vi os atter mod scenen, hvor Carlsen og Jensen inviterer publikum til at stille spørgsmål og diskutere, hvad de har talt om. 

Mere aktuelt end nogensinde
- Hvad viser splittelse sig ved i dag?, spørger en af aftenens deltagere henvendt til Jørgen Carlsen.

Forstanderen fra Testrup Højskole starter sit svar med at slå fast, at der er mere grund nu end nogensinde til at tale om fremmedgørelse og tage den eksistentialistiske parole op igen. I den klassiske forstand er fremmedgørelsen socialt set ret stor nu, blandt andet i forhold til konkurrencesamfundet.  

Selv erotikken er blevet en konkurrence; man skal være bedst og vide mest – den er blevet en selvudvikling frem for en helt almindelig naturlig udfoldelse. Jørgen Carlsen mener, at det forfærdelige ved dette er, at man siger 'sådan er det jo'

- Man splitter sig fra den man er, fordi man tror systemet har ret.

I virkeligheden vil det være sundt at tage afstand fra tidsstrømninger konstant og være tro mod sig selv hele tiden. Vi skal blive bedre til at sige 'Her begynder jeg, jeg er ikke alt andet eller alle andre, jeg kan ikke måles på min færden på internettet, jeg kan ikke målrettes reklamer til.'

Ellers bliver vi mere og mere splittede. Sociale medier er en matrix. En hulelignelse, hvor vi finder det problematisk, hvis vi ikke kan forholde os til hinandens perfekt-fremstillede liv. Afslutningsvis dementerer Jørgen Carlsen:

- Det er bedre at være forvirret, end at være skråsikker, hvis det man er skråsikker på, er en illusion.

 

Af Cecilia Dybris Marini - en af festivalens frivillige reportere. 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.