Tre i én i Auktionshuset

N.F.S. Grundtvig er en populær herre på Christiansborg. Faktisk er Enhedslisten det eneste parti, der ikke føler sig tæt forbundet til 1800-tallets berømte præst, samfundsdebattør og salmedigter. Men det hænger måske mest sammen med, at Grundtvig i løbet af sit lange liv skrev så mange tekster, at han med lidt god vilje kan proppes ind i de fleste rammer.

- I dag identificerer stort set alle danske politikere sig med Grundtvig, men på hans levetid syntes de fleste, at han var en møganstrengende bulderbasse af en præst, fortæller Katrine Frøkjær Baunvig og får flertallet af de 80 fremmødte til at grine højlydt.

Selv om hun kommer fra Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet, får publikum mere og andet end en poleret hyldesttale, da den veltalende unge forsker i på fire gange ti minutter går i kødet på den gamle digter ud fra temaerne fædrelandet, dannelse, kærlighed og musikken.

1500 salmer på samvittigheden 
Grundtvig gik ikke op i at være vellidt. Til gengæld var han meget direkte i sine formuleringer om danskerne, som han beskyldte for at være dovne og besatte af mad. Og måske var det den slags udtalelser, der fik hans modstandere til at kalde ham for både umusikalsk og uden rytmesans.  Beskyldninger, der kan være lidt svære at tage alvorligt, når man tænker på, at manden har hele 1500 salmer på samvittigheden.

Faktum er, at Grundtvig var meget begejstret for sang – særligt fællessang. Derfor synger vi denne aften fire af hans værker. Blandt andet 'Nu falmer skoven', som vi senere på aftenen skal få lov til at høre i en noget alternativ udgave.

Melodisk rutsjebanetur
Aftenen tager nemlig en helt ny drejning efter en lille halv times pause med rødvin i glassene og god tid til at beundre de smukke rammer i Mejlgades gamle auktionshus, lysekronerne i loftet, de levende lys og enkle røde roser i vindueskarmene.

Ind kommer en kvartet af professionelle flamencomusikere, der lægger ud med en inderlig og meget dramatisk udgave af 'Nu falmer skoven'. To af musikerne starter med at slå takten med hver deres stok, før sangerinden Pepita bryder ud i sang. Melodien rutsjer op og ned, og mange stavelser strækker sig over en hel række af toner.

Det er en helt speciel oplevelse at høre den kendte dansk salme tilsat spanske rytmer og dramatik, men faktisk er der ikke så langt mellem Grundtvigs værker og de typiske andalusiske flamencotekster, fortæller Pepita.

-  Vi havde længe ledt efter en mulighed for at oversætte flamencoen til dansk, og da vi kiggede i salmebogen faldt det på plads, fordi både de traditionelle flamencotekster og de danske salmer handler om tro, håb, kærlighed, dagligdag, smerte og død.

Hurtige fødder og yndefuld dans
Efter endnu et nummer kommer danserne ind på scenen. Kirstine Hastrup og Trine Bang sætter sig i hver deres ende af scenen og begynder straks at vugge til musikken og trampe til den skæve spanske rytme.

Trine Bang i langt rødt velourskørt lægger ud med hurtige trin og yndefulde armbevægelser, før Kirstine Hastrup tager over med et stort, frynset tørklæde som elegant dansepartner. Aftenen slutter med en populær andalusisk fællesdans, hvor de to dansere skiftevis kopierer og supplerer hinandens bevægelser. Med saft, kraft, indlevelse og en synlig sårbarhed. Som i de salmer Grundtvig skrev dengang for 200 år siden.

 

Af Maria Fly Vilsbøll 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.