Udvikling til debat

Fredag eftermiddag lagde Studenterhuset endnu engang lokaler til Eksistens-festivalen, da den første af to forskerdebatter fandt sted i Stakladen. Rummet var stadig prydet af rester af oppyntning fra gårsdagens veloverståede åbningsfest; fra loftet hang små planeter dækket i grønne margueritter og safirblå hortensia. Det var som om de blomsterbeklædte sfærer havde indkapslet gårsdagens opløftede stemning, som nu spredte sig mellem de godt halvandet hundrede opmødte, der forventningsfuldt og småsnakkende afventede, at arrangementet skulle tage sin begyndelse.

På den projektørbelyste scene ventede tre cinnoberrøde armstole eftermiddagens hovedpersoner. Under begejstret applaus fra publikum tog de tre talere plads, og arrangementet kunne starte. Radioværten Carsten Ortmann var ordstyrer og begyndte debatten med at byde velkommen og præsentere de to oplægsholdere, lektor i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Claus Holm, og idéhistoriker og forstander ved Testrup Højskole, Jørgen Carlsen.

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Emnet for samtalen var jagten på den evige udvikling, og de to debattører fremlagde entusiastisk deres opfattelser af, hvordan mennesket påvirkes af nutidens ukritiske bestræbelse efter udvikling. Claus Holm indledte debatten og fortalte meget elokvent om læring og konkurrencestaten som en udvikling af velfærdsstaten:

- I velfærdsstaten indbefattede læring en beskyttelse mod markedet, og det man lærte, skulle ikke nødvendigvis være instrumentelt mod arbejdet. På mange måder river uddannelsessystemet nu læring ud af det, man kan kalde det moralske reservat, der har afskærmet det fra de krav, omverden har stillet. Konkurrencestaten nu peger på, at vores liv er noget andet end under velfærdsstaten.

Holm var især optaget af, hvordan vi i dag skematiserer vores tid og ikke længere definerer pauser som fritid men som fri tid. Det er samme begreb, som Marx anvendte i sin definition af kommunismen, og Holm konkluderede derfor:

- Vi har et kommunistisk individ i dag. Skolen laver medarbejderborgere, der lærer at lære. Nu er figuren, at man er fri i arbejdet. Virksomhederne vil gerne have dig med hud og hår, kreativitet, engagement, passion. Er det et godt tyranni eller et skidt tyranni? spurgte Holm retorisk.

En hamsterhjulstilværelse

Jørgen Carlsen erklærede sig grundlæggende enig i Holms diagnose, men var stærkt forarget over den måde, staten overtager virksomhedsøkonomiens tankegang:

- Staten adopterer fuldstændigt mindset’et fra virksomhedsøkonomien. Jeg synes, det er skræmmende, og jeg synes, det er skamløst. Nu skal vi definere udvikling først og fremmest som effektivisering. Det er en hamsterhjulstilværelse.

Carlsen udtrykte sig med en skuespillers artikulation, og hans engagement og oprigtighed fremkaldte flere gange spontane klapsalver fra publikum. Især hans fremlæggelse af konkurrencestatens konsekvens for menneskesynet vakte deltagernes begejstring:

- Mennesker indsnævres til deres funktionalitet i nationaløkonomi. For eksempel ’ældrebyrden’ er et begreb, som er en konsekvens af konkurrencestaten.

Med disse udtalelser var grunden lagt til en glødende og dybdegående debat, og publikum bød oplagte ind med velfunderede spørgsmål til de to oplægsholdere. Svarene blev livligt diskuteret og begrebet udvikling blev gennemanalyseret fra utallige vinkler. Ved arrangementets afslutning stod dog én ting klart: spørgsmålet om udvikling er ikke uddebatteret og bliver det ikke foreløbigt.

Af Berit Kjærulff

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.